Om os

Kort fortalt

Grønlands Ejendomskontor har i en lang årrække tilbudt ejendomsformidling af mange private boliger og erhvervsejendomme. Vi udfører salgsvurderinger for private og erhvervsvurderinger af mange forskellige ejendomstyper. Det giver dig en tryghed for en erfaringsbaseret vurdering.

Vi arbejder i hele Grønland og selvom vi ikke er i alle byer langs vestkysten hver dag, så vi har et bredt netværk i mange byer, der til dagligt kan kontaktes ved fremvisninger.

Udlejningssager håndterer vi efter dine ønsker og behov. Vi tilbyder servicering af din udlejningsbolig fra præsentation for lejer, ind- og udflytningssyn. Den daglige drift af lejeboligen foretager vi ikke, men kan henvise til vores samarbejdspartner.

Vores værdier

Vi stræber efter at blive ”Grønlands bedste ejendomsmægler”. Det vil vi opnå ved at give den bedste mæglerservice til vores kunder og tilbyde de ydelser, som både privatkunder og erhvervskunder efterspørger.

Medarbejderne hos Grønland Ejendomskontor arbejder til dagligt med udgangspunkt i vores værdier. Værdier som vi gerne vil have afspejler din oplevelse af os som ejendomsmægler og virksomhed.

Vores værdier er:

Ansvarlighed – vi tager ansvar for den enkelte opgave og for den opgave vi har som ejendomsmægler i boligmarkedet.Transparens – Vi indsamler og anvender historiske data om bolighandlerne, så vi kan bruge den viden sammen med sælgere og købere. Vi har vores salær m.v. offentligt på vores hjemmeside.

Professionalisme – Vi opfører os professionelt overfor vores kunder og interessenter. Vi sørger for løbende at blive videreuddannet og sikre en høj faglig standard.

Innovation – Selvom vi er ejendomsmæglere, så vil vi være innovative. Bl.a. i anvendelsen af markedsføringskanaler af boliger, ledelse af Grønlands Ejendomskontor m.m.


Vi kalder det “En tryg bolighandel”

Når du handler din bolig hos Grønlands Ejendomskontor, sørger vi får at det bliver en tryg handel for både sælger og køber. Vi hjælper dig igennem hele forløbet før, under og efter.

Til at skabe tryghed for alle parter involveret i en bolighandel har vi valgt nogle forskellige tiltag der ikke er afgørende i hverdagen, men fungerer som en garanti for tryghed.

Vores ejendomsmæglere er forsikret og registreret

”Ejendomsmægler” er en beskyttet titel i Danmark og må kun bruges af personer, der er uddannet indenfor bolighandel og samtidig professionelt mæglerforsikret i henhold til Erhvervsstyrelsens regler. Når disse ting er opfyldt, kan personen registreres hos Erhvervsstyrelsens officielle register.

Der er i Grønland ikke et krav om registrering hos Erhvervsstyrelsen og dermed ej heller krav om en professionel ejendomsmæglerforsikring. Vi har dog valgt at indgå disse forsikringer og garantier, således vores uddannede mæglere kan lade sig registrere og du kan være tryg ved, at hvis der skulle ske en fejl i formidlingen af en bolighandel, så er mægleren forsikret.

Vi har dokumenteret vores etiske regler

Fordi vi er en mæglervirksomhed og fordi der er økonomiske forhold involveret i en bolighandel, så er vi altid opmærksomme på hvordan vi agerer i ejendomsmarkedet.

Vi synes samtidig at det giver mening, at kunne fortælle hvad du kan forvente af os når du samarbejder med os. Det skal medvirke til din tillid til os er stor og samtidig, at du ved vi arbejder professionelt.

Din deponering er sikret, mens din handel bliver registreret

En anden ting, som vi benytter til at skabe tryghed for alle parter, er en særskilt deponeringskonto, hvor køber deponerer den del af købesummen, som tilfalder ejendomsmægleren (salær). Mens handlen registreres hos myndighederne, er pengene fastlåst og frigives først til ejendomsmægleren når handlen formelt er faldet på plads. Det giver sælger en tryghed for, at ejendomsmægleren er med hele vejen fordi salæret først frigives ved afslutning.

Markedsføring og kommunikation

Til at markedsføre de private boliger og erhvervsejendomme, som vi involveres i til formidling, benytter vi en række forskellige muligheder og kanaler. Bl.a. bruger vi vores unikke placering i Nuuk centrum, til at vise de mange boligsager på en synlig måde.

De fleste muligheder er inkluderet i det salær vi modtager for formidling af boligen. Du har altid mulighed for, at komme med egne forslag til markedsføring og vi planlægger altid hele ”pakken” sammen med dig.

Hvis du vil vide mere om disse muligheder, så er du velkommen til at kontakte os.

Vi tilbyder interesserede, at blive medlem af køberkartoteket hvor de informeres hver gang en bolig efter deres behov / ønsker, kommer på markedet. Dette omfatter også lejeboliger.

Derudover har vi et bolig- og nyhedsbrev hvor vi løbende informerer om relevante forhold for boligmarkedet og spændende boliger, som vi formidler.

Du tilmelder dig begge dele på forsiden af vores hjemmeside.

Endelig er det muligt, at følge Grønlands Ejendomskontor på Linkedin og Facebook.

Samfundsansvar

Selvom vi et lille kontor målt på antallet af ansatte, mener vi godt at vi kan bidrage til at gøre en forskel for dem der har brug for det. Det betyder blot, at vi forsøger at være en smule mere kreativ omkring hvordan vi kan bruge vores forretningspartnere, netværk og vores kerneforretning til at bidrage fremfor vores egne hænder.

Vi ønsker, at støtte organisationer der arbejder for hjemløse, udsatte børn og unge samt uddannelsesløft.

Hvorfor lige disse områder kan man spørge. For os handler det om at vores samfund skal kunne håndtere de basale behov, som mad og drikke, tag over hovedet, kærlighed og omsorg samt muligheden for at få en uddannelse.

Når vi arbejder med netop disse 3 områder, er det selvfølgelig også fordi vi gerne vil bidrage til udvikling af et sundt samfund. Et samfund der også i fremtiden vil efterspørge ejer- og lejerboliger. Et område vi er særligt gode til.

Det er vores målsætning, at kunne samle vores netværk til at bidrage til konkrete projekter og skabe en længerevarende relation frem for blot økonomiske enkeltstående bidrag.

Hvis du har projekter der ligger indenfor ovenstående vil vi gerne i kontakt med dig. Du er velkommen til at skrive på salg@ejendomskontoret eller ringe på 34 35 36.

Eksempelvis – Når du køber bolig igennem os har du mulighed for, at fravælge den obligatoriske (mindre) indflytningsgave og i stedet vælge, at vi donerer et beløb i dit navn til et af de projekter, som vi har et samarbejde med. Vi skifter løbende de projekter man kan støtte for at sikre en bred effekt.